Det 22. internationale sommertræf!

Alle træf er dejlige. Der er altid en vis forventning til et træf. Men de internationale træf skiller sig alligevel ud som noget helt specielt. Her løber man ind i hilsener på engelsk, hollandsk, tysk, flamsk, norsk, svensk, dansk og nordjysk. Her møder man venner i hollandske træsko, Lederhosen, strikkede huer med eller uden navn, kilt, T-shirt, cowboybukser, veste, kasketter o.s.v.

Uanset hvilket outfit - så er den krammer, man får til hilsen den samme. Her tør vi sige ordentlig goddag til hinanden – tør vise, at det er dejligt at se hinanden igen. Her er der virkelig tale om at mødes med godtfolk på tværs af landegrænser.

Det var også det, jeg mærkede, da jeg rullede ind på pladsen denne gang. Og ikke nok med dét – luften emmede af varme i mere end én forstand.

Jeg var startet hjemmefra i regnvejr – de første 60 km i et øsregnvejr af den værste af slagsen. Vandtåger ikke kun fra oven, men også fra lastbilernes store dæk. Bvadr.

Da jeg havde billetteret i Ebeltoft kunne jeg ikke starte Kawa’en igen. Jeg prøvede alle de tricks, jeg havde lært af bedre vidende – men nej. Jeg var sent på den og kunne se, at mc’erne snart blev kaldt op. Så jeg spænede med min mc m/oppakning op langs rækken for at gøre opmærksom på min eksistens – nærmere betegnet mit lille handicap. Jeg nåede det – de nikkede og forstod – og kørte så ombord! Dèt virkede på Kawaen! – Den startede, og straks var jeg om bord blandt mine venner og på vej til endnu et internationalt sommertræf.For at det ikke skulle ske igen, at jeg ikke kunne starte, blev jeg placeret således, at jeg blot skulle have et lille puf bagi for at komme ud over rampen! Der blev dog ikke brug for denne alternative løsning, idet jeg selv kom fra borde og straks kunne mærke, at ovre på øen blæste andre lunere vinde, end i moderlandet! Ja, det var ligefrem lummert. YES!! Det var et godt tegn.

Og således vel opstemt trillede vi alle seniorer ind på pladsen i Kongelejren. Her gik folk af forskellig herkomst ligefrem rundt i de bare shorts og med bar mave! Sommeren var over os! Og trods ilde varslet vejr med megen regn, var det piece of cake, hvad vi fik af den slags væde i løbet af weekenden.

Fredag aften var som vanlig hilse på-, rejsegilde- og høj cigarføringsaften. Snak, grin og siden-sidst historier fyldte lokalet sammen med indtag af øl, små grå og klare til silden. For vi fik sild!

De gode arrangører i køkkenet havde gjort brug af selve Beredskabsforbundet i Holbæk til at stå for maden. Vi var vist alle lidt spændte på forløbet, og det må jeg sige, det var en god oplevelse. Der var god mad, lidt nyt på menuen – og rigeligt! Lørdag til frokost kunne man se seniorer gnave lystigt på bl.a. kyllingers lår, og til middagen om aftenen bestod Beredskabsforbundet dets prøve: Der var kartofler nok! – Maden smagte dejligt, og staben i køkkenet havde helt tjek på arrangementet, som om de aldrig havde lavet andet. Peter Bille – iført sin flotte kilt - krydrede middagen med underholdning på sækkepibe, nordmændene og Skive klanen havde landskamp i drikkeviser, Daniel jodlede lystigt iført sit Lederhosen antræk, Åge og undertegnede gjorde sig senere lidt diskret i de frække Cæsar viser. Der blev holdt taler for den ene og den anden part, nye blev præsenteret o.s.v. – o.s.v.

Jo, alt var som det skulle være, når man er til Senior MC’s Internationale sommertræf.

Og alligevel formåede træffet alligevel at byde på endnu dejlige oplevelser, selvom vi var henne ved lørdag aften ved godt 21 tiden – nemlig musikken!

Egentlig var det i 11. time, at de ihærdige bestyrelsesmedlemmer fik lavet aftale med Daddy’s Second Hand Band vedr. musik til træffet.

Også her var der spænding om, hvad man kunne forvente. For så godt kendte man dem dog heller ikke. Enhver tvivl blev dog gjort til skamme, straks man så, at (næsten) alle befandt sig ude på dansegulvet, vrikkende og valsende til den musik Daddy’s leverede. Jeg selv syntes, de var mere end gode – det var ikke til at sidde ned, når de spillede – og så kunne man jo lige så godt vrikke og valse derude sammen med de andre.

Jeg var ikke ene om den opfattelse, thi det var at betragte, at flere der ikke normalt lader sig overtale til dans, lystigt begik sig derud i – og endda op til flere gange.

Synd var det, at nogle måtte gå til køjs, før musikken stoppede. De skulle op næste morgen og tidligt af sted – flere med mange kilometer foran sig. Derfor blev vi enige om, at det rigtige måtte være at have den levende musik på fredag aften. Flere havde tænkt tanken, men mere var det ikke blevet til. Fredag aften er oftest den aften, hvor der er stemning for at ”slå gækken løs” og komme lidt senere i seng. Lørdag aften med middag o.s.v. kunne give mere plads til snak og hygge, og chance for at komme lidt tidligt til køjs, inden hjemrejse dagen efter.

Derfor arbejdes der på, at der fra næste sommertræf af er levende musik om fredagen. Man fandt Daddy’s Second Hand Band så velegnet til vores gruppe, at der arbejdes på at lave aftale om at benytte dem til træf på Sjælland, hvor vi har UP and Down som band i Jylland. Fornemt ikke!

Lørdag efter frokost kørte vi fællestur i det nordsjællandske med Kongen som frontfigur. I tørvejr, lige indtil vi holdt pause for at stoppe piben! Så begyndte det at regne, men så tog vi bare hjelmen på igen og kørte videre – og så holdt det op.

Bente & Bents effekt basar bød senere på eftermiddagen på alt lige fra tilbud på lightere, til caps, læderbukser og bælte. Det de to ikke sælger, er ikke værd at eje!

Søndagen foregik efter sædvane med diverse farvel-scener. Ingen gjorde sig særlig bemærket i år m.h.t. hvordan man kom fra træfstedet – eks. via slæbetov, glemme sin anhænger o.s.v. – hvad det angik, var det jævnt kedeligt!

Men det er vist også det eneste, jeg kan sætte en finger på!

Tak til Jer alle for igen et dejligt træf. Mine kollegaer kan ikke forstå, hvad det er, som får mig til at køre i al slags vejr for at sove ude i telt og uden varme i gulvet på badeværelset! Men de har jo heller ikke mødt Jer!

God sommer!

Mad fra Beredskabstjenesten.

Maden til sommertræffet i år blev leveret fra Beredskabstjenesten, Holbæk.

Det er første gang, vi har fået mad udefra til alle træffets måltider. Jens Erik har flere gange bragt forslaget på bane, og denne gang blev det afprøvet.

Og det kan kun siges, at det var tilfredsstillende meldinger, vi fik om maden. Bechmann fra Tjenesten havde fået en pejling på niveauet, og havde derudaf sammensat menuen med bl.a. deller og kylling til frokost og marineret nakkefilet med godt tilbehør til middagen o.s.v.

Al maden blev leveret lige til at sætte på bordet, og da udgiften til mad ikke blev større af den grund, er denne mulighed værd at overveje en anden gang.

Det kunne også være, at vi en gang kom til at mangle nogle træfarrangører – og kunne løse opgaven ved hjælp af mad fra Beredskabstjenesten.

Bechmann fortalte, at de hen over weekenden havde haft ca.15 personer i gang med tilberedningen, der foregik i deres depot. De havde haft en god oplevelse ved samarbejdet med arrangørerne og stillede gerne op en anden gang.

Dette skal betragtes som en mulighed, for der er nu ikke noget, der kan erstatte et godt teamwork blandt Senior MC medlemmer, der arrangerer et træf. Det giver et godt socialt samvær i køkkenet og en god kontakt til de øvrige deltagere. Og så må vi ikke glemme, at det allerbedste er, når nogen kommer ud i køkkenet og giver et nap med.

Jeg mener ikke, at vore træf skal være så servicerende, at arrangørerne er bange for ikke at kunne gøre det godt nok. Vi er en MC klub, hvor der indimellem kan blive brug for, at vi selv er aktive og giver et nap med for at få tingene klaret.

Lad os prøve lidt af hver – og jeg synes bestemt ikke, det skal være sidste gang, at vi laver aftale med Beredskabstjenesten om levering af maden.

De bedste hilsener

Dorthe U.