Sverige 2002

Vores sommerferie, som strakte sig over 14 dage med start sidst i juli til midt i august, tilbragte vi mestendels i Sverige og det var så positiv en oplevelse, at vi fik lyst til at anbefale dette til andre motorcyklister.

Sverige har tidligere for os ikke været et land vi forbandt med ferie. Vi har normalt primært tænkt på Norge og Holland, ja vi har sågar tilbragt en del ferier herhjemme i Danmark. Men i forbindelse med MC Touring Clubs fællestur til Bornholm i august 2000 arrangerede vi os sådan, at vi lagde vores ferie på hver side af fællestursweekenden og et par af dagene tilbragte vi i Sverige med udgangspunkt i Ystad, resten af tiden tilbragte vi så på Bornholm.

Bornholm var dejlig, men vi fik også øjnene op for Sverige. Så meget at hele sommerferien 2001 kom til at foregå i Sverige, dels nogle dage i Jönköping på VMCKs dejlige campingplads og dels i en lejet hytte i Gunnarsø Stugby i Oskarshamn. På vej hjem gjorde vi holdt på vandrehjemmet Sjöviksgården i Dångebo, som vi havde fundet frem til via en brochure fra turistbureauet i Oskarshamn. Her fik vi alle tiders modtagelse af værten, som hedder Nisse.

Ankomst til Sjöviksgården i Dångebo

Han var meget begejstret for vores motorcykler, så de skulle helst stå ude foran vandrehjemmet, for han syntes at de pyntede. Vi fik et dejligt stort værelse med 4 senge og eget badeværelse. Det var kun for en enkelt overnatning på vej hjem og da vi skulle videre stod regnen ned i tove. Nisse kom og bankede på vores dør og sagde, at vi ikke skulle tænke på at være ude kl. 10, men vi kunne bare blive til regnen stilnede af. Det er jo et tilbud, som motorcyklister forstår at sætte pris på! Desværre stilnede regnen ikke af og vi måtte alligevel bide i det sure æble, trække i regntøjet og tage af sted.

Værten Nisse får sig en tur på Ruths MC.

Denne oplevelse hos Nisse på Sjöviksgården havde dog givet os lyst til at komme tilbage, hvilket vi så gjorde i sommeren 2002. I foråret sendte vi en e-mail til Sjöviksgården og bookede os ind for 8 nætter i starten af august måned. Vi fik hurtigt svar tilbage med en bekræftelse på, at værelset var reserveret og at vi var velkomne - og velkomne det følte vi os, da vi ankom! Som følge af den gode behandling vi havde fået året i forvejen, havde vi i løbet af vinteren fået Sjöviksgården skrevet på listen over mc-venlige overnatningssteder i Sverige på MCTC’s hjemmeside. Det var Nisse så glad for, at han næsten ikke vidste, hvordan han skulle gøre det godt for os. Vi fik (igen) et rigtig godt værelse og hele ugen fik vi mange gode “snakker” og gode ideer til ture i omegnen.

Sjöviksgården med med Ruth og de to MCer som pyndt.

Sjöviksgården er et smukt, rigtig svensk rødt træhus med hvide kanter. Det har tidligere været et alderdomshjem og det ligger rigtig smukt lige mellem andre røde træhuse, ved siden af kirken og med udsigt over en af de utrolig mange søer, der findes i området. Vi startede hver dag med en dejlig “frukost” (morgenmad) med alt, hvad hjertet kan begære og her fik vi lejlighed til at lære lidt svensk - dels ved at snakke med Nisse og dels ved at snakke med de øvrige gæster, som også nød at sidde i den lyse stue med udsigt ud over søen.

Efter morgenmaden kørte vi hver dag på korte og lange ture i omegnen. Der er utrolig meget at se i området omkring Sjöviksgården. Der er selvfølgelig museer og seværdigheder, hvoraf vi selv bl.a. så Utvandrarmuseet i Växjö og Klasatorpet, der er en lille landsby, hvorfra mange i sin tid er udvandret til USA. Men det bedste ved området er naturoplevelserne og de mange næsten øde veje.

Naturen i Sverige er bare noget så overvældende.

Kører man fra hovedvejen, er der kilometervis af små veje, som snor sig fra den ene oplevelse til den næste. Vejene veksler mellem asfaltveje, som godt kan være noget ujævne og grusveje, som for det meste er forbavsende gode. Man kan ikke køre hurtigt på disse små veje, men så får man desto bedre lejlighed til at betragte og nyde alt det, som man passerer. Der er megen skov og træerne er høje og mellem træerne ligger store sten, som ofte er mosbegroede og der dufter kraftigt af krydderurter. Lyset og stemningen i en sådan skov er sådan, at man helt klart forstår, hvorfor de nordiske folk tror på trolde, alfer og nisser. Pludselig ligger der så en sø og man leder efter et sted at holde en pause og nyde udsigten. Det kan så til gengæld godt være svært. Som om formålet er rent dekorativt, ligger der så de smukke røde huse og gårde.
At arkitekturen i Sverige er så meget anderledes end i Danmark kommer lidt bag på os.

Røde huse, grønne plæner, træer & sort læder.

Vi vidste jo godt, at de røde huse er en tradition i Sverige, men havde vel et eller andet sted troet, at det var ligesom med de stråtækte huse i Danmark. Alle forbinder det med typisk dansk, men det er meget få, der virkelig bor i et stråtækt hus. I Sverige bor folk flest faktisk i sådan et rødt træhus. Naturen, vejene og arkitekturen er nogle af de ting, der gør det værd at besøge Sverige.

Derudover mødte vi også utrolig mange flinke mennesker. Det var morsomt at prøve sig udi det svenske, hvor vi oplevede at utroligt mange ord siges ligesådan men betyder noget helt forskelligt på dansk og svensk. Alle var meget tålmodige og hjælpsomme overfor os. På et tidspunkt ledte vi efter videoen “Utvandrarna” af Wilhelm Moberg.
Vi havde set, at den blev solgt et sted, men der var den desværre udsolgt. Vi kørte rundt forskellige steder og kunne ikke finde den. Så gik vi ind på turistbureauet i Urshult og her satte den venlige dame himmel og hav i bevægelse for at finde den til os. Der kom imidlertid en del flere kunder og vi opgav, så vi satte os uden for kontoret og spiste en is. Da vi havde siddet der i ti minutter kom damen ud til os og fortalte at nu havde hun fundet den på Utvandrarmuseet i Växjö. Vi havde egentlig ikke tænkt at køre så langt den dag, men en sådan indsats må jo have konsekvenser, så vi vendte mc’erne nordpå mod Växjö, hvor vi fik købt videoen. Samtidig gav det os også anledning til at se selve museet, som var meget spændende.

En anden af dagene lånte vi Nisses båd og roede ud på søen medbringende madpakke og vanddunk. Man kan også leje kano og Nisse tilbød os at køre os op til Kurrö, hvorfra vi så kunne sejle med kanoen tilbage til Sjöviksgården. Et godt tilbud, som vi dog takkede nej til denne gang.

Her er Nils kommet på "manuelt arbejde" på Sandsjön

Om turen i 2002 kan vi sige, at vi benyttede broerne begge veje. Vi kommer fra Midtjylland, så det bliver til en del broer (Vejlefjordbroen, Lillebæltsbroen, Storebæltsbroen og Øresundsbron), hvoraf der dog heldigvis kun skal betales bropenge på de to. Det er temmelig dyrt med 2 mc’er tur/retur, men det giver en stor frihed m.h.t. tempo, omveje og oplevelser på turen i forhold til at skulle benytte færger. Opholdet på Sjöviksgården kostede i 2002, 145 SEK pr. døgn pr. person og 45 SEK for “frukost”. Resten af vore måltider stod vi selv for. På Sjöviksgården er der et dejligt “selvhusholdningskøkken” med to komfurer, potter, pander, tallerkener, service, glas og ikke mindst to køleskabe og en fryser. Udenfor stilles grill til rådighed med gratis grillkul. Med en kurs på ca. 0,80 DKK/SEK er det faktisk rimeligt at handle ind af dagligvarer i Sverige og butikkerne er velassorterede. Vi synes så til gengæld, at det er svært at finde et godt sted at spise ude i Sverige.

Alt i alt havde vi en begivenhedsrig sommerferie til en rimelig pris og vi håber, at ovenstående kan inspirere andre.

Oplysninger om Sjöviksgården kan ses på www.sjoviksgarden.se

Ruth & Nils-Erik Frederiksen
.